
På en lydrejse åbnes der op for en smuk verden af klange og vibrationer. Lydene fra blandt andet gong, syngeskåle og vindspil fylder rummet, mens du får lov til at ligge afslappet og blot være i nuet. For mange er det en invitation til at sænke tempoet, trække vejret lidt dybere og give slip på hverdagens høje tempo.
Jeg tilbyder både gruppe-lydrejser og 1:1 lydrejser, hvor du kan opleve lyden i et mere intimt rum. Uanset hvilken form du vælger, er det min intention at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du kan give helt slip på hverdagens ræs.
På en gruppe-lydrejse får lydene virkelig lov til at udfolde sig: Rummet er større, og tonerne kan derfor fylde rummet på en helt anden måde.
Jeg holder løbende gruppe-lydrejser, hvor du er mere end velkommen. Se kommende datoer nedenfor, eller følg med på Instagram/Facebook for mere i fremtiden.



Henter kommende datoer...
Foretrækker du en privat lydrejse? Book en tid og oplev lyden i et mere intimt rum.
1:1 lydrejse: 495,-
"Tak for en magisk lydrejse. ✨ Fra start til slut følte jeg mig tryg og guidet, og lydene skabte et rum, hvor det lykkedes mig at give slip på hverdagens tanker og synke dybere ind i mig selv. Jeg gik derfra med en følelse af indre balance og velvære, som blev hos mig længe efter. 🩷"
- Amalie
"Jeg havde ikke prøvet noget lignende før, men blev positivt overrasket over, hvor dybt lydene påvirkede mig. Oplevelsen rørte noget i mig og gav en særlig følelse af ro og nærvær. Rebecka skabte et trygt og behageligt rum, hvor jeg kunne slappe helt af."
- Helena

I marts 2026 dumpede handpanen ind i mit liv - det smukke UFO-formede instrument som blev min indgangsvinkel til dette mere meditative lyd-univers. Med handpanen fulgte min nysgerrighed til andre lige så spændende instrumenter, og kort tid efter lå jeg selv på en måtte til en lydrejse. Dér hørte jeg min første krystalskål synge, og med det samme mærkede jeg helt inderst inde, at det skulle jeg bare have mere af. Der var slet ingen tvivl om, at jeg selv skulle facilitere sessioner i fremtiden - for instrumenternes klang føltes helt ind i sjælen som at komme hjem.
I dag arbejder jeg med at skabe trygge rum, hvor mennesker kan slappe af og få kontakt til deres inderste selv gennem lydrejser. Jeg spiller både 1:1 og for grupper og lader sessionen tage form med udgangspunkt i mennesket foran mig og det, der opstår i rummet.
BOOK 1:1 LYDREJSE